Sigersted

        Tilbage

Sydvest for Ringsted ligger den gamle landsby Sigersted, der er kendt fra folke-traditionen og digtningen fra de ældste tider. Sin store berømmelse skylder landsbyen den romantiske historie om Havbard og Signe, der som andre berømte elskende ikke måtte få hinanden på grund af faderen, Kong Siger, som havde sin kongsgård i Sigersted. Vi må her forestille os Kong Siger som konge over et sjællandsk kongedømme engang i folkevandringstiden, dvs. nogle få hundrede år før vikingetiden. 

Landsbyen Sigersted er således navngivet efter Kong Siger, og den har da også et minde om den kendte romantiske historie, idet man syd-vest for landsbyen kan se den såkaldte "Havbards Høj", der skulle være den høj, hvor Kong Siger lod Havbard hænge på grund af hans utilladelige forhold til datteren. 

Havbards Høj i solskinsvejr.

Denne høj dominerer fuldstændigt landskabet, og især ud mod vest virker højen meget imponerende. Derved bliver Havbards Høj en traditionel galgebakke, idet bakker netop med forkærlighed blev udpeget til galgebakker, hvis de frit kunne ses til alle sider og i øvrigt var så høje, at de dominerede landskabet. Hængninger var fra de tidligste tider og helt frem til det 19. århundrede offentlige forlystelser, hvor tusinder af mennesker skulle have mulighed for at se på. Der er således ikke noget mærkeligt i, at det udpegede henrettelsessted, Havbards Høj, er det højeste punkt i landskabet, hvorfra man kan se og ses milevidt. I skumringen kan højen virke temmelig dyster, når man kommer ad markvejen fra vest....

Den dystre galgehøj i skumringen.

men på østsiden er der en udmærket tilkørelsesvej, der er lagt op til en vis turisme, idet man endog også har anbragt et seværdighedsskilt lige ved den sti, der fra østsiden går op på højen.

Turist-adgang til Havbards Høj.

Historien om Havbard og Signe er naturligvis oprindeligt en del af en mundtlig fortælletradition, hvis oprindelse fortaber sig i historiens mørke, men allerede Saxo Grammaticus optegnede ca. 1200-1220 historien som et folkesagn i sit store latinske værk "Gesta Danorum" (dvs. Danernes Bedrifter), og efter dette blev der i århundreder digtet om Havbard og Signe udfra Saxos folkesagn, kendt er især folkevisen om Havbard og Signe, der ofte opfattes som selve grundfortællingen om Havbard og Signe.