Sagnet om Kong Humble

Borgen i skoven kaldes som nævnt for "Kong Humbles borg", men hvem var da kong Humble? Sagnkongen Humble nævnes allerede af den berømte danske historiker Saxo Grammaticus i hans vældige værk "Gesta Danorum"  (Danernes Bedrifter), der er skrevet i begyndelsen af 1200-tallet. Værket er som de fleste andre middelalderlige danske værker skrevet på latin, og det består af en skønsom blanding af folkesagn og historiske optegnelser. Om kong Humble skriver Saxo følgende:

[1] Lecturi regem veteres affixis humo saxis insistere suffragiaque promere consueverant, subiectorum lapidum firmitate facti constantiam ominaturi. [2] Quo ritu Humblus, decedente patre, novo patriae beneficio rex creatus sequentis fortunae malignitate ex rege privatus evasit. [3] Bello siquidem a Lothero captus regni depositione spiritum mercatus est; haec sola quippe victo salutis condicio reddebatur. [4] Ita fraternis iniuriis imperium abdicare coactus documentum hominibus praebuit, ut plus splendoris, ita minus securitatis aulis quam tuguriis inesse. [5] Ceterum iniuriae tam patiens fuit, ut honoris damno tamquam beneficio gratulari crederetur, sagaciter, ut puto, regiae condicionis habitum contemplatus.

[1] Sed nec Lotherus tolerabiliorem regem quam militem egit, ut prorsus insolentia ac scelere regnum auspicari videretur; siquidem illustrissimum quemque vita aut opibus spoliare patriamque bonis civibus vacuefacere probitatis loco duxit, regni aemulos ratus quos nobilitate pares habuerat. [2] Nec diu scelerum impunitus patriae consternatione perimitur, eadem spiritum eripiente, quae regnum largita fuerat.

Oversættelse

Vore Forfædre havde for Skik, naar de skulle kaare en Konge, at staa paa store Stene, der laa fast i Jorden, hvilket skulle give til Kjende, at deres Valg var urokkeligt som Stenene, de stod paa. Paa den Vis blev Humble kaaret og kejset af Folket, da hans Fader var død, men lykken var ham saa umild, at han fra at være Konge atter sank ned til at være Undersaat. Hans broder Loter førte nemlig Krig men ham og tog ham til fange, og han maatte kjøbe sit Liv ved at give Afkald på Tronen, andet Redningsvilkaar bødes ham ikke. Idet han saaledes ved sin Broders Vold og Uret blev nødt til at frasige sig Kongemagten, gav han Menneskeheden et Bevis paa, at om der end er mere Pragt og Herlighed, er der til Gjengæld mindre Tryghed i Kongeborgen end i Hytten. han bar ellers den Uret, der var overgaaet ham, med saadan Taalmodighed, at man skulde tro, han glædede sig over Tabet af sin Værdighed, som om det var en Lykke, der var bleven ham til Del, saa han har efter mit Skjøn dømt som en Vismand om, hvad det at være Konge i og for sig er værd.

Loter fo'r ikke mindre grumt frem som Konge, end han havde gjort som Kriger, thi han herskede med stort Hovmod og gik ikke af vejen for Forbrydelser; han fandt det ret og billigt at skille alle de ypperste Ædlinger ved Liv eller Gods og saaledes berøve Fædrelandet gjæve Mænd, thi i hver den, han holdt for sin Jævning i ædel Byrd, saa' han en Medbejler til Kongemagten. Længe fik han dog ikke lejlighed til ustraffet at øve sine Skjændselsgerninger, thi Landsens Folk sammensvor sig imod ham og tog ham af Dage, saa de samme, der havde givet ham Riget, tog hans Liv. (Winkel Horns oversættelse 1899)

Denne egentlig meget positive opfattelse af kong Humbles karakter deles dog slet ikke af alle krønikeskrivere. I "Kong Eriks Krønike" fra det 15. århundrede står der således på latin følgende mindre smigrende omtale af kong Humble.

Humble, filius ejus (Dan). Hic erat vanus et iners, et pauca utilia nibilia fecit. Unde Lother, frater ejus, facta conspiratione Danorum contra fratrem, eum de regno deposuit, et pro eo regnavit.

En gammel dansk oversættelse af denne latinske tekst lyder sådan.

Humble, han wor slem og wanwittig, oc af mærkelig thing gørdhe han. Hwor for Lathær (Lother) hans brother, met danskæ mænts inbundæt raat laudhæ seg til thrætæ oc kiff aa mood Homblæ sin brother, oc fordreff hannum aff righet oc regneret i hans stæth. 

Det fremgår jo her klart af denne tekst, at broderen Lother med danske mænds støtte fordrev kong Humble, da kong Humble var blevet vanvittig og uberegnelig. Her gives der altså udtryk for en ganske modsat opfattelse af kong Humble end Saxos, og det kan man måske nok undre sig over, men det er dog ikke sjældent at finde modsatrettede personkarakteristikker af samme person også i middelalderkilder. Dette er naturligvis et resultat af særinteresser, der angiver perspektivet i hvilket personen ses.

Til den lidt negative opfattelse af kong Humble slutter sig også et folkesagn, der måske nok er den mest kendte kilde til kong Humbles historie, hvis vi ser bort fra Saxos beretning.

I Hummelovre, ved Ringsted, boede engang en Konge, ved Navn Kong Humble, og af ham har Byen sit Navn. Han havde her et skiønt Slot med mange Stokværk, og var der fra det øverste og heelt ned igiennem store Luger i Gulvene og allernederst et dybt Hul i Jorden. Naar Nogen havde forseet sig imod ham, da lod han dem nedkaste fra det øverste igiennem alle Lugerne, saa at de tilsidst ynkeligen maatte omkomme i den dybe Grav. Nu er der Intet tilbage af det prægtige Slot, men paa Marken, hvor det engang stod, viser man det bundløse Hul, der nu er en Brønd. (Suhms Critiske Histor. 1774-81, 5Bd.ll, p.58) cit. efter Danmarks Folke sagn. Samlede af J.M.Thiele 1843. Første Deel, p.11. der gentager Suhms beskrivelse.)