|
Nordrup-Øster |
|
Sydøst for Ringsted nogle få kilometer ude på markerne ligger den lille landsby Nordrup, der nok bedst er kendt som fødested for den berømte litteraturforsker Vilhelm Andersen (1864-1953), som i mange år kom til at præge dansk litteraturforskning og litteraturundervisning. Vilhelm Andersen er almindeligt anerkendt som den betydeligste danske litteraturforsker i det tyvende århundrede. Vilhelm Andersens far var i mange år sognepræst ved Nordrup Kirke; faderen var som ung præst kommet til den "litterært uskyldige" landsby, som Vilhelm Andersen senere skrev, og Vilhelm Andersen tilbragte således sin første barndom i landsbyen, men få år senere blev faderen udnævnt til provst for Ringsted og Alsted Herreder, og familien flyttede i 1871 til provstegården i Ringsted. Andersen-familien fastholdt dog sin tilknytning til Nordrup, idet flere af Vilhelm Andersens brødre arbejdede på Giesegaard og i Nordrup, og familiens gravsted kan stadig ses på landsbyens kirkegård bag ved kirken, og både Vilhelm Andersens far, mor og er par af brødrene er begravet her. Vilhelm Andersen blev uddannet ved Københavns Universitet både som klassisk og nordisk filolog, og det var da også netop som filologisk orienteret litteraturforsker, at han gjorde sin store indsats. Mest kendt blev han utvivlsomt som forfatter til 3 af de 4 svære bind i ”Illustreret dansk Litteraturhistorie (1919-1934)”, sine biografier over Poul Møller og Adam Oehlenschläger og for sine store åndshistoriske værker "Tider og Typer" og "Horats", men ud over dette har han skrevet et meget stort antal litteraturvidenskabelige og åndshistoriske afhandlinger, monografier og mindre bidrag, og han har også skrevet nogle få bidrag af lokalhistorisk karakter angående Ringsted og Midtsjælland. Vilhelm Andersen blev i 1908 ekstraordinær professor i dansk litteraturhistorie, og i 1918 ordinær professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. På undervisningsområdet var Vilhelm Andersen nyskabende, idet han ikke alene bragte den konsekvente litterære metodelære ind i den højere undervisning men også gjorde udstrakt brug af litterære udflugter i forbindelsen med undervisningen af de litteraturstuderende, hvilket var ganske nyt på den tid. Litteraturforskeren Vilhelm Andersen er dog ikke den eneste forbindelse til litteraturens verden, som landsbyen Nordrup har haft, for også digteren Hans Hansen Nordrup (1681-17??) har boet i byen. Han var sognepræst ved Nordrup Kirke fra 1726-1748, og hans tilnavn ”Nordrup” stammer naturligvis herfra. Det var på de tider ganske almindeligt, at man forsynede folk med et geografisk betinget tilnavn. Hans Hansen Nordrup var dog ikke nogen populær skikkelse i sin samtid, da hans digtning var af satirisk natur, og Sjællands biskop Chr. Worm modsatte sig så længe som muligt, at digteren fik embede som sognepræst. Men han fik altså embede i Nordrup 1726, og i 1748 fik han et nyt embede som sognepræst i Toreby på Lolland. Det vigtigste angrebspunkt i Hans Hansen Nordrups satiriske digtning var patronatsretten, dvs. kirkeejerens kaldsret til kirken, da han opfattede denne kaldsret som grundlaget for megen misbrug. Men også som sognepræst i Nordrup var digteren undergivet denne kaldsret, da det nærliggende gods Giesegård havde kaldsret til Nordrup Kirke, hvilket selvfølgelig ikke rigtigt passede digteren.
|