En anden ting, der er værd at bemærke i Kværkeby er, at den gamle markopdeling fra før udflytningens tid stadig kan ses i de stjerneformede marker rundt om landsbyen.

Hele området øst for Kværkeby hører under Rosengaarden, der traditionelt er den førende gård i landsbyen. Området mod øst er er meget spæn-dende med mose, skov og endog en sø, opkaldt efter Rosengaarden. Det er muligt at køre på cykel eller spadsere gennem området over den såkaldte Magleholm fra Kværkeby, forbi Rosengården, søen og ud til skoven, og naturelskeren vil blive forbavset over det meget store antal gæs ved den omtalte sø. Skoven hedder Høed-skov og i denne skov ser man bl.a. de store banker, der er en del af Køge Aas.

 Folkesagn om Kværkeby

I Ortved boede der en skrædder, som var pukkelrygget; han havde sin vaskekone boende i Kværkeby. I Kværkeby boede en anden skrædder, som ligeledes var pukkelrygget; hans vaskekone boede i Ortved. Engang havde Ortved-skrædderen været til vaskekone, og nu var ham på vej hjemad. Da kom han forbi Tvillingehøjene på Ruskusbanken og så, hvordan en af højene stod på gloende pæle, og der var musik og dans derinde. Nu kom trolden, som boede i højen, ud og indbød ham til at danse med sin datter. Da de havde danset lidt, klagede datteren over, at han dansede for tungt. Da siger trolden: "Det skal vi nok ordne og så tog han puklen af skrædderen og hængte den op på en knag, og så hjalp det på dansen. Nogen tid efter skulle skrædderen fra Kværkeby til vaskekone i Ortved. Da han havde udrettet sit ærinde, traf han Ortvedskrædderen og bemærkede straks forandringen, der var sket med kollegaen. Han udbad sig forklaring på, hvordan han var sluppet af med sin pukkel, og det fik han. "det må jeg prøve," sagde Kværkeby-skrædderen. Og da det nu var blevet aften, begav han sig på hjemvejen. Han nåede da op ved højene, og der var godt nok dans og spil, og trolden kom ud og bød ham indenfor. Her blev han opfordret til at danse med datteren, men hun klagede over, at han dansede for let. "Det har gode veje," sagde trolden og tog den pukkel, han havde hængende på knagen, og hængte den på skrædderen, og så passede vægten, så han dansede tilpas. Siden den dag måtte skrædderen i Kværkeby gå med to pukler. (citeret efter Sydsjælland. Fugleflugts-trekanten. Gyldendals Egnsbe-skrivelser. Bent Rying red. Gyldendal 1971, pp. 236-237)

Også et gårdsagn findes fra Kværkeby, og i dette lille beskedne sagnminde ses det overordentligt hyppigt forekommende motiv med de foruroligede heste. I Kobbergaarden i Kværkeby foruroliges Hestene ofte om Natten, saa de skummer om Morgenen. (Svend Grundtvig. Danske Folkesagn 1839-83. Udgivet af Hans Ellekilde. Anden Samling. Danske Stedsagn. Munksgaard. København 1948, p. 128) Danmarks Folke-minder Nr. 53.

Naar Folk i Almindelighed hører. at man er fra Kværkeby griber de dem til Halsen og siger: "Uha, kværke I Folk der". Men alt har jo en Forklaring og da ogsaa dette mærkelige Bynavn. Herom fortæller Sagn. I gamle Dage gik Køge Bugt hertil, Ca. 1 Mil fra Ringsted (nu er der 17 km fra Kværkeby til Køge). Det inderste af en Bugt kaldtes dengang en "Kværk; men efterhaanden udtørrede Bugten, og der blir bygget et Hus og siden flere, og nu er Resultatet altsaa Kværkeby." Over Kværken gik en Bro af Fjeller, der hvor den var, er der ogsaa bygget, denne Del af Byen hedder Fjellebro. Saaledes er disse to lidt mærkelige Navne ganske naturligt fremkommet. (Else 5. Pedersen, Fjellebro pr. Kværkeby. Optegnet på Testrup Højskole pr. Maarslet den. 18/1 1930. Optegnelsen er utrykt, men den findes på Midtsjællands Lokalhistoriske Arkiv og Dansk Folkemindesamling under signaturen 14/30 II.)