Borgen i skoven
Det er en helt almindelig misforståelse, at Danmark er et så lille og velbeskrevet land, at der ikke længere findes noget virkeligt spændende sted at opdage og beskrive, men man tager ganske fejl. Overalt i vort land findes steder, der har sin egen og ukendte historie, og søger man disse steder, vil man finde guld. Man vil opdage mærkværdige ting om vort lands lokaliteter, og man ville kunne fortælle de mest fascinerende historier fra vort lands fortid. I Ringsted Herred findes et af disse spændende steder, der kun overfladisk er kendt af lokalbefolkningen og nogle få offentlige institutioner, og som i praksis næsten aldrig besøges og derfor henligger isoleret og tilgroet. Stedet er nogle få kilometer øst for Ringsted, for her ligger skovgodset Humleore, og i godsets skove findes det voldsted, der almindeligvis kaldes Kong Humbles borg. På det nedenstående kort er voldstedet angivet med et kryds.
At finde voldstedet om sommeren er kun muligt for stedkendte folk, da træer og buske næsten fuldstændigt har overgroet hele voldstedet. Man skal derfor være på selve voldstedet, før man har mulighed for at opdage fundamenterne af den gamle borg. Men at komme til voldstedet er ikke så enkelt. Man er nødt til nøje at følge kortet ovenfor, og det vigtigste er at nå ned til Langemose, for står man foran dæmningen over Langemose, så har man kun ca. 100 meter af en tilgroet skovvej op til venstre før man når voldstedet.
Langemose begrænser voldstedet mod øst, og denne mose er formodentligt den sidste rest fra den tid, hvor Køge Bugt gik helt ind til Humleore. Kong Humles borg skulle således oprindeligt være blevet bygget på en banke ud til havet, hvad man næppe vil tro i vore dage, når man går igennem området. Men hvis man ser på et oversigtskort, så vil man se en række moser ligge som på en snor ud mod bugten, så helt usandsynligt lyder det dog ikke.
Men er man først på voldstedet, så er man slet ikke i tvivl om borgens oprindelige omfang, for mellem træer og mos kan man tydeligt følge den gamle borgs stenfundamenter, mens der inde i borgen ses et lille vandhul. Grundplanen for borgen er for mange år siden blevet tegnet af Nationalmuseets folk.
Da hele voldstedet er overgroet med store træer og buske, så er det næsten mørkt på voldstedet selv midt på dagen. Dette giver en helt speciel stemning på stedet, som man ikke kan undgå at lade sig gribe af, når man med ikke ubetydelig vanskelighed vandrer rundt på voldstedet. Overalt er der væltede træstammer og tætte buske, og bestandigt træder man ned i vandhuller og grøfter. Det er altså ikke ligefrem en officiel og velplejet seværdighed, man her besøger men netop et næsten glemt og mystisk voldsted.
Men denne halvt glemte borgruin har naturligvis også været genstand for National-museets interesse, og for mange år siden arbejdede man da også på voldstedet, men skønt man foretog en række indledende undersøgelser, så fik man dog aldrig rigtigt udgravet ruinen. Det hele løb ud i sandet. Men under museets indledende undersøgelse fik man foretaget en række opmålinger, og man udarbejdede tegninger, som man kan have megen nytte af, altså bl.a. en grundplan. Denne grundplan repræsenterer et meget stort arbejde, for som nævnt måtte opmålingen foregå mellem væltede træstammer og tætte buske og i næsten komplet mørke.