Borgen

Borgen i Humleore blev forladt i det 16-17. århundrede, og så bliver den i ca. 100 år kun brugt lejlighedsvis som stenbrud for de lokale bønder, der borttog de fleste munkesten, som var i borgruinen. Først i det 18. århundrede dukker borgen igen frem af glemslen, da en oplyst mand rejser landet rundt for at skrive "det danske Atlas", et typografisk værk, dvs. en beskrivelse, hvor alt seværdigt i riget nævnes med en statistisk og historisk beskrivelse af amter, herreder og sogne.

I Humleore Skov, under Baroniet Conradsborg, sees en temmelig høy Vold,og Foedspoer af Bygning som foregives at have været Kong Humle hans Slot, hvor om Saxo melder, men om der nogen Tid haver været en Konge af det Navn, tages billigen i Tvivl. (Pontoppidans Atlas 1767: Bd. V, ll. Kapitel, p.47)

(Det skal her oplyses, at det daværende baroni Conradsborg havde sit tyngdepunkt i herregården Sørup, der jo stadig eksisterer som herregård og hotel.) 

Det er i øvrigt typisk for en skribent fra det oplyste 18. århundrede at tvivle lidt på eksistensen af en sagnkonge, og den skepsis som her kommer til udtryk, kan man således ikke undre sig over. Men borgruinen eksisterer altså, og skønt den bliver mere og mere tilgroet og skjult, så har Pontoppidan jo alligevel skrevet om den, og han er en stor autoritet, og derfor indgår forestillingen om borgen da også efterfølgende i den lærde verden, og et halvt århundrede senere skriver folkemindeforskeren J.M.Thiele om stedet.

"I Humleore skov ligger det meget betydelige voldsted, Humleoregård, i ældre tid kaldet 'Kong Humbles slot', der er dannet ved, at en tidl. af sø omgivet tange er afskåret fra nærmeste land i nord ved en halsgrav med noget bugtet forløb. På selve voldstedet anes flere steder  kraftige  kampestensfundamenter,  ligesom  der  på  overfladen findes munkstens brokker. Yderst på tangens spids, hvor terrænet hæver sig lidt, er der nogle nedgravninger. Langs randen af den største ses rækker af store kampesten. Over sænkningen s.f. voldstedet er en dæmning med en vej, der fører op til borgen. Før voldstedet er nærmere undersøgt, er det umuligt at fastslå anlæggets opr. karakter og alder. Man kan dog ikke i betragtning af borgpladsens forholdsvis store udstrækning og halsgravens primitive karakter udelukke muligheden for, at anlægget i sin oprindelse er en s.k. tilflugtsborg el. folkeborg, på hvis grund der er opf. bygninger af teglsten."

Af denne beskrivelse kan man konkludere, at J.M.Thiele selv må have besøgt stedet, for hans angivelser er meget præcise, så præcise, at de faktisk er langt bedre end de, som videnskabsmændene på Nationalmuseet i første omgang står for. Man sendte nemlig en mand fra Det Danske Nationalmuseum til Humleoreskoven i 1883 for at besigtige ruinen. Hans rapport lyder som følger. 

Den såkaldte Humle Oregård midt i skoven er et befæstningsanlæg fra en fjern fortid. En af sø omgiven tange på 3 tdr.land, aflang i nv-sø er afskåret ved en grav fra det nærmeste terræn. Langs søbredderne spores stensatte dæmninger(?). - Der skal i nyere tid være brændt tegl på pladsen, hvorfra udgravningerne og forstyrelserne på "Oregårdens" tomt hidrører. (Terrænet kan ikke overses og anlægget må bestemmes før en nøjagtig opmåling bliver foretaget) Nationalmuseet. Afskrift af 1ste Afd.s hovedbeskrivelse ved H. Petersen 1883/84. Humle Ore.

Denne mand fra Nationalmuseet er desværre meget kortfattet i sin beskrivelse, og han har da også  misforstået et par ting, bl.a. har der ikke været teglbrænding men trækulsbrænding, men bønderne har som nævnt fjernet en del af de munkesten, der oprindelig indgik i borgen, og man finder allerede på dette tidspunkt kun nogle munkesten tilfældigt spredt i borgruinen. Men han varsler dog også en mere indgående beskrivelse fra museets side, og denne kommer også nogle år senere i 1899.

"Voldstedet er beliggende i Humleore Skov ved Eiendommen Humleoregaard, paa et langstrakt Høidedrag med jævnt Fald ned mod en Engstrækning, Store Langemose. Dets Hovedparti optages af et 9 m dybt rum, 76 m langt paa den nordlige saavelsom paa den østlige side, i hvilken findes en Række store Granitsten og mange løstliggende Munkesten. Den sydlige Side har en længde af 59 m. Mod Vest begrænses Rummet af en buet Side, sat med Granit. Bunden optages af Mosegrund og er for Størsteparten vandfyldt. Ved den sydlige Side findes en 38 m lang, leret Forhøining, den indeslutter et mindre, indvendig 19 m bredt Rum, hvis tre Sidelinier ere kjendelige, medens den østlige ikke kan følges, saaledes at Udstrækningen er ubestemmelig. Ved den nordlige Side strækker sig en, indtil 4 m høi Jordvold, hvis krummede afsluting mod Vest har en stensat Skraaning ned mod Lavningen nedenfor Hovedrummet. Til alle Sider har Voldstedet jævnt Fald ned mod den omgivende Engmose. En sydfra kommende, stensat Kjørevei, der løber op langs med dets østlige Side, har formentlig fra gammel Tid ført op til Stedet. I øvrigt frembyder Voldstedet ikke synderlig Interesse. Terrainforholdene viser, at her neppe i tidlig Tid har været noget Forsvarsværk. De tilbageværende Bygningsrester af Granit og med Munkestensbrokker i Murfyllen er kun af ringe Udstrækning og mangler Yderværker af Betydning; det nordlige (vold?) drag er muligvis kun opkastet Fyld og Brokker. Sandsynligvis tilhører Murlevningerne en bygning fra en sildig Tid - 16-17 Aarhundrede. Den stærkt ødelagte Tilstand, der umuliggjør nogen klar Forestilling om Bygningsplanen, er fremkaldt ved, at der er taget en Mængde af de bedste Granitsten herfra til opførelsen af Humleore Gaard. Stedet ligger noget afsides i Skoven og er ikke let at finde. Det sagdes at have Navnet "Humlegaard". (Nationalmuseet. 2. Afdeling. Beskrivelse den. 2 august 1899 med vedlagt skitse.)  

Denne beskrivelse fra Nationalmuseet bliver så den officielle beskrivelse, der bliver lagt til grund for al senere beskæftigelse med borgruinen, ikke mindst fordi Nationalmuseet samtidigt foretager omfattende opmålinger og udarbejder tegninger og kort over hele området. Disse ses i afsnittet Tegning.

En af de ting der dog ikke nævnes i ovennævnte beskrivelse er den mystiske skålsten, som oprindeligt er indgået i borgens østlige fundament men senere er styrtet ned i selve borgen. Skålstenen ligger nu i det store hul, der udgør borgens indre. Denne skålsten har stor selvstændig interesse, og en Henrik Trane har i en større illustreret artikel beskæftiget sig indgående med den. Derfor er artiklen også tilføjet her i et særskilt afsnit.

Efter Nationalmuseets besøg i 1899 bliver borgruinen kun sjældent omtalt, og så kun i mindre avisnotitser. 

Fra Humleore og Vigersted. Midt i Skoven ligger Ruinerne af den saakaldte "Humleovregaard", et ældgammelt Borgværk, som er dan- net ved, at en af Sø omgiven Tange er afskaaret fra nærmeste Land ved en Grav. Skoven, i hvilken der er et særdeles godt Jagtterræn, er i udmærket kultur og gennemskæres af et vel vedligeholdt Vejnæt. (Ringsted Folketidende 31.10.1912) 

Humleovre Slotsruin. Nationalmuseet interesseret i dens Udgravning. Nationalmuseet har tidl. udtalt Interesse for Humleovre Slotsruin i Humleovre Skov. Den er kun kendt af meget faa, og Museet mener med Bestemthed at den rummer Ting af Interesse. Slotsruinen ligger inde midt i Skoven omgivet af Rester af Voldgrave og Bygninger. Der er endnu meget tilbage af Murene, og man kan tydelig se Omridsene af Slottet. Der har aldrig været gravet efter noget eller undersøgt noget om Stedet. Spørgsmaalet om en Udgravning menes dog stillet i Bero indtil videre. (Ringsted Folketidende 20.11.1941)

Det seneste eksempel på en udvist interesse for borgruinen finder man i forbindelse med folkeoplysningen, idet en lokalhistorisk studiekreds i Folkeligt Oplysningsforbunds regi har udarbejdet en lille rapport om borgruinen. Rapporten bygger tydeligt nok primært på de af Gerda Møller ledede udgravninger.

F.O.- Studiekreds, Kværkeby Sogn. Ruinen i Humleore. Kong Humbles borg - Voldstedet ved Humleore. Kong Humbles borg, opkaldt efter kong Humble, der efter Saxo's krønike var et mønster på menneskelig værdighed. Han blev valgt til konge af landets indbyggere, men afsat af broderen og måtte for at redde livet frasige sig alle rettigheder, og levede resten af sit liv i fred og ro. En anden kilde - Kong Eriks Krønike - omtaler ham derimod i andre vendinger: Humble, han var slet og uduelig, og han gjorde mærkelige ting. Hvorfor (Lother) hans broder, med danske mænds hjælp afsatte og fordrev ham af riget, og regerede i hans sted. Det skal understeges, at dette er sagn. Eksperter mener, at det har været en tilflugtsborg, hvorpå der senere er anlagt teglstensbygninger. Kong Humbles borg, opmålt 1959, Gerda Møller, konservator på Nationalmuseet, har foretaget udgravningen forskellige steder på voldstedet sammen med to arbejdsmænd, (forskellige bl.a. "Holger på Bjerget") i somrene 1960-61 samt efterår 61. Voldstedet er ganske usædvanligt stort, ca. 200 x 200 meter. Man har ikke ud fra nuværende fund kunnet datere borgens oprindelse. Men et er sikkert; den har været beboet i 1100, 1200 og 1300 tallet. Ved udgravningen blev der fundet en trappe, og i et rum ved siden af blev der fundet 2 lag gulv, og i det nederste lag blev der fundet en sølvmønt, præget i Erik Klippings tid (1259-1286). Endvidere fandt man bogspænder. De ældste ting der er fundet er potteskår, dateret til 1100 tallet. Det vides, at der indenfor voldstedet er en ovn, men om den er fyldt med lerting eller den er tom vides ikke. Et andet sted er der fundet en brønd med en kedel i, samt et hestehoved, der endnu ikke er dateret. Endvidere er der fundet ringmure med kort interval, og hertil kendes grunden ikke. Det vides med sikkerhed, at der har ligget huse udenfor voldstedet, f.eks. er der fundet en del jern, som tydelige tegn på, at der har boet en smed. Der er endvidere i nærheden af voldstedet fundet tegn på, at der på et eller andet tidspunkt har leve kulsviere.

Dette er så den sidste aktivitet, der har været omkring Kong Humbles Borg i skoven, og man lægger mærke til, at man egentlig ikke er nået så langt med udforskningen af borgen og dens historie.